Category Archives: Portrætfotograf

Det skal du tænke på, når du skal have taget et portrætbillede

Hvis du gerne vil pryde hjemmet med et smukt portræt af dig selv, eller gerne vil have et flot og professionelt billede til dit CV eller til din LinkedIn profil, så bør du opsøge en portrætfotograf. Det kan dog være svært at finde rundt i junglen af tilbud, når du skal finde en professionel fotograf, for der findes rigtig mange portrætfotografer i både København og andre større byer, så det kan være overordentligt svært at vælge. Derfor vil det være en fordel for dig at opstille nogle kriterier for, hvordan dit portrætbillede skal være og hvilken slags fotograf du er på udkig efter.

Hvad skal billedet bruges til?

Hvis du lige har fået ideen til at få taget billeder af dig selv, bør du først stoppe op og spørge dig selv, hvad billedet eller billederne skal bruges til. Er det for at have et pænt billede på de sociale medier, skal du bruge det i en professionel sammenhæng, for eksempel til dit CV, eller er det ren fornøjelse, fordi du godt kunne tænke dig et pænt billede af dig selv? Dernæst skal du overveje, om du vil have billedet digitalt eller også printet og indrammet i høj kvalitet. Alt efter hvilken fotograf du vælger, kan der nemlig være forskel på, hvad de tilbyder. Prisen kan være forskellig alt efter om du kun vil have billederne digitalt eller om de også skal kunne hænges op. Den sidste løsning er hos nogle fotografer dyrere, mens prisen bliver billigere, hvis du kun skal bruge digitale billeder i en opløsning, der ikke er lige så høj. Nogle steder får du både og, både digitale kopier og flotte billeder sat i glas og ramme, uden at der er prisforskel.

Det skal du tænke på, når du skal have taget et portrætbillede

Baggrund for billedet

Nogle fotografer tilbyder kun portrætfotografering i et studie, mens andre også kan tage billeder on location, det vil sige ude i naturen eller måske hjemme i din bolig. Hvis du vælger den løsning, virker billedet ofte mindre opstyltet og stift, men det handler også om, hvor dygtig fotografen er. En god fotograf kan tage fotos i et studie, så det ser fuldkommen naturligt og afslappet ud, mens andre har meget sværere ved det. Derfor bør du kigge dig lidt omkring på fotografernes hjemmeside og vælger én, der både har rimelige priser men samtidig ser ud til at tilbyde en høj kvalitet. De fleste fotografer har en portfolio liggende på hjemmeside, hvor du kan se, hvordan deres billeder ser ud og hvilken kvalitet og stil de kan tilbyde.

Frandsen Fotografi
Klerkegade 19
1308 København K
27 20 27 06