Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/cobraleif.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 571
Er du træt af at betale kirkeskat? |
Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/cobraleif.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 571

Er du træt af at betale kirkeskat?

Tænker du egentlig over, hvor mange penge du betaler til den danske folkekirke ved at være medlem? Hvis du er døbt, er du automatisk medlem af folkekirken, uanset om du som voksen er troende eller ej. De fleste tænker ikke over det, men livet igennem betaler vi danskere mange penge i kirkeskat. Selvfølgelig er kirkeskatten forholdsvis lav, når man kun ser på procenter og sammenligner med de andre skatter og afgifter, vi danskere også skal betale hver måned af vores indkomst.Men 0,88 procent bliver til mange penge!

 

kirkeskat

 

I gennemsnit betaler vi danskere en kirkeskat på 0,88 procent. Satsen varierer, alt efter i hvilken kommune man bor, og derfor kan man betale mindre i kirkeskat, hvis man for eksempel bor i Gentofte Kommune, hvor procenten er på 0,43, mens man betaler mere i Samsø Kommune, nærmere bestemt 1,30 procent. I gennemsnit bliver det altså til 0,93 procent på landsplan, og det lyder jo som udgangspunkt ikke af ret meget. Men skatte og afgifter har det med at løbe op, og det gælder også for kirkeskatten.

 

De fleste danskere, dem der har en gennemsnitlig indkomst, betaler rundt regnet 133.000 kr. i skat til folkekirken i løbet af deres liv. Det er jo en hel del penge, og måske var det ikke lige folkekirken, du havde lyst til at betænke med så stor en sum penge. Måske er du en af de mange danskere, der aldrig går i kirke og faktisk ikke tror på Gud, eller i hvert fald ikke på noget guddommeligt i klassisk kristen forstand, og måske bryder du dig egentlig ikke om folkekirken, eller har svært ved at se formålet med den, når du alligevel ikke er en aktiv del af den. I disse tilfælde kan det derfor være en idé at melde sig ud af folkekirken. På den måde slipper du for at betale kirkeskat, og du slipper for at støtte en institution, som du ikke bakker op om. Hvis du melder dig ud af folkekirken, må du stadig gerne komme i kirken – for eksempel til bryllupper, barnedåb eller begravelser. Du kan bare ikke selv få en kirkelig vielse, medmindre din partner tilhører folkekirken, og du kan heller ikke få en kristen begravelse, selvom du godt kan blive begravet på kirkegården. Du skal derfor være helt afklaret med, i hvor høj grad du vil være en del af kirkelivet og gøre brug af det som kirken tilbeder, før du melder dig ud. Men er du træt af at skulle betale til noget, du ikke tror på eller støtter, kan det give god mening at melde sig ud.

 

Udmeldelse

Skærbækvej 68

2610 Rødovre

26 36 77 17