Hvad er symptomerne på stress?

Stresssymptomer

Der eksisterer to former for stress – den kortvarige stress og den langvarige stress. Stort set alle personer oplever engang imellem at blive udsat for kortvarig stress – for eksempel inden en vigtig præsentation. Dette er ufarligt, når blot stressen rammer sjældent og i korte perioder af gangen. Den langvarige stress skal derimod undgås, da personer med langvarig stress er i langt større risiko for at få diverse sygdomme grundet den konstante fysiske og psykiske belastning på kroppen fra den langvarige stress. Den langvarige stress ses eksempelvis hos personer med en travl hverdag, hvor der både skal være tid til arbejdslivet og familielivet.

Er du i tvivl om, hvorvidt du er ramt af stress, og om der i så fald er tale om kortvarig stress eller langvarig stress? Så bør du læse med her for at se, om du kan genkende følgende symptomer på stress.

De typiske symptomer på stress

Stress kendetegnes ved både fysiske og psykiske symptomer:

Hvad angår psykiske symptomer kan en stresset person eksempelvis kendetegnes ved et irritabelt og utålmodigt humør. Personen oplever typisk også en følelse af hjælpeløshed og mangel på kontrol over hverdagen. Det manglende overskud gør det svært at komme gennem hverdagens gøremål, hvilket medfører endnu mindre overskud til eksempelvis socialt adfærd. I sidste ende kan denne tilstand blandt andet føre til sygedage på arbejdet eller undgåelse af socialt samvær på grund af det manglende psykiske overskud.

De fysiske symptomer viser sig særligt ved en generel træthedsfølelse. Oveni er blandt andet hjertebanken, hovedpine og svedture en del af hverdagen. Hverdagen er desuden præget af en indre uro med eksempelvis kvalme, nakkespændinger og uforklarlige smerter. Disse symptomer kan blandt andet medføre forhøjet blodtryk samt vægttab grundet mangel på appetit. Blødningsforstyrrelser ses typisk også en stressede kvinder i den fertile alder.

Sådan skelner du mellem kortvarig og langvarig stress

De fleste personer kan nok nikke genkende til flere af både de fysiske og psykiske symptomer på stress. Den vigtige forskel er dog, om disse symptomer optræder periodevis eller er en fast del af din hverdag. De forskellige symptomer bidrager alle til en ond cirkel, som hurtigt kan gøre din stress endnu værre. Det er af den grund vigtigt at reagere, hvis du mistænker, at du allerede har langvarig stress, eller er i risiko for langvarig stress. Du kan eksempelvis reagere og undersøge dine symptomer nærmere ved at tage en stresstest hos en stresscoach, hvor du kan teste dit stressniveau. Her kan der for det første testes for, at der er tale om kortvarig eller langvarig stress samt, hvor alvorlig din stresstilstand er.

Få hjælp til at mindske din stress

Uanset hvilken type stress du døjer med, så bør du vide, at det muligt at bearbejde stressen. Flere stresscoaches rundt i landet tilbyder et populært kursus i stresshåndtering, som giver dig værktøjer til at få kontrollen tilbage og bearbejde din stress, så du kan få en stressfri hverdag igen.
Stressfri.com v/Heidi Jørgensen
Faxe Sundhedscenter
Præstøvej 78
4640 Faxe
40 13 54 56